Den klassiske kombinationen af børn, vand og net er en sikker succes og en rigtig god oplevelse.
Ved at give børnene tid og mulighed for at udforske søens dyreliv, opnås der en respekt og forståelse for dyrene og deres levevis. De økologiske sammenhænge om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø, bliver lettere at forstå når man med egne øjne kan se hvor dyrene lever, hvordan de indgår i fødekæden, og hvor sårbare de enlig er overfor miljøforandringer. For rigtigt at forstå den verden vi lever i, er det nødvendigt 'hands-on' at undersøge den.
Info:
Det økologisk kredsløb i søen
Søens naturlige balance påvirkes af det vand, som bliver tilført fra nærområdet og oplandet. Især tilførslen af næringsstoffer via vandløbene har stor betydning. Disse næringsstoffer består af fosfor og kvælstof, som bliver til næring for planteplankton (alger) i søer. Fosfor stammer hovedsageligt fra husholdningsspildevand og udvaskning fra de dyrkede marker, mens kvælstof i dag næsten udelukkende stammer fra dyrkede arealer. -Alger skal bruge begge næringsstoffer, og et underskud af bare én af dem vil begrænse deres vækst. I danske søer er det ofte fosfor, der er den begrænsende faktor.
Det gode kredsløb
Hvis koncentrationen af fosfor i søen er meget lav, vil der være en ligevægt mellem fisk, dyreplankton og alger, og vandet vil være klart og gennemsigtigt. Rovfiskene kan se deres bytte i det klare vand og holder bestanden af skidtfisk nede. Det betyder, at der er meget dyreplankton til at spise af algerne. I det klare vand er der også tilstrækkeligt med lys til, at undervandsplanterne kan vokse. Flere undervandsplanter giver skjul til både dyreplankton og rovfiskene.
Billede fra: http://www.soedoktoren.dk/
Den onde cirkel
Hvis søen indeholder meget fosfor, vil der findes mange alger og dermed uklart vand. Da rovfisk(gedder, aborrer og ørreder) jager ved hjælp af synet, nedsætter det uklare vand deres evne til at fange skidtfisk (skaller, brasen og små aborrer). I den fosforrige sø vil der derfor være mange skidtfisk, som vil spise en betydelig del af søens dyreplankton (dafnier og vandlopper), som ellers skulle have holdt algerne nede. Det betyder, at der bliver endnu flere alger, vandet bliver endnu mere uklart og rovfiskene får endnu sværere ved at fange skidtfiskene. Eller sagt med andre ord; cirklen forstærker
sig selv i en dårlig retning.
Billede fra: http://www.soedoktoren.dk/
Overfladespænding
Vandmolekyler er svagt elektrisk ladet -positiv i den ene ende og negative i den anden - og de tiltrækker hinanden, næsten som små magneter. Derfor kan en dråbevand på et bord holde en kuppel form oppe uden at 'løbe ud' -derfor kan visse små dyr (så som skøjteløbere) løbe på vand overfladen uden at synke i.
Massefylde og opdrift - Hvorfor flyder eller synker ting
Om genstande synker eller flyder, afhænger af, om deres massefylde er højere eller lavere end vands.
Vand har en massefylde på præcis ét gram pr. cm3 , eller retter 997 kg/m³, så snart et objekt vejer blot 0,1 gram pr. cm3 mere end vandet så synker det.
Det handler om densitet! Hvis fx et skip har mindre densitet end vand, vil det flyde, og hvis du laster det så meget, at dets densitet bliver større end vands, vil det synke.
Eksempelvis har et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå.
Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.
Fisk kan regulere deres densitet ved fx at have en lille luftblære (svømmeblære) som de kan justere. Dermed kan de få en neutral opdrift, og svømme hvor de vil.
Aktivitets forslag:
Lav en vandkikkert
Aldersmålgruppe: 6år og op
Materialer: Et nedløbsrør eller et andet plastikrør, Sav, Evt. et stykke sandpapir, Fryseposer eller husholdningsfilm, Elastikker, Gaffatape, Saks.
Vandets urolige overflade og lysets reflekser gør det svært at se hvad der er i vandet, det er langt lettere at se med en vandkikkert.
Sav et stykke rør på 30-40 cm af. Slib kanten, så den er rar at røre ved. Læg fryseposen eller husholdningsfilmen rundt om rørets ene ende. Sæt det fast med elastikker, og sørg for at plastikken sidder stramt og glat. Slut af ned gaffatape. -Hvad kan i se?
Billede fra: www.skoven-i-skolen.dk
Fang dyr i søer og åer
Aldersmålgruppe: 3år og op
Materialer: Ketsjer og net, Syltetøjsglas, Bakker (gerne hvide), Akvarier
Vandet vrimler med små dyr og større fisk på denne årstid. De kan både ses på overfladen og nede i vandet, hvor de indgår i søen og åens økosystem.
Brug ketsjerne og syltetøjs glassene til at fange dyr i vandet, kom de fangede dyr i en balje eller et akvarium, hvor i kan observer dem. Hvad har i fanget? Hvilke dyr er rovdyr og hvilke er bytte?
Akvarier i alle størrelser kan bruges, de kan være firkantede eller runde, af plastik eller glas. Men hvis man vil havde mange dyr og i længere tid, skal akvariet ikke være for lille. Et akvarium på 30-50 liter er passende til dette formål. - Husk at 'indrette' akvarierne, sådan så dyrene får mudder, grene, planter m.m. at søge skygge og tilflugt i.
Billeder fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen
Byg en båd i natur materiale
Aldersmålgruppe: 3år og op
Materialer: Snor, Søm, Hammer, Sav, Elastikker, Siv, Blade m.m.
Det er altid et hit at sejle med små skibe i strømmen, eller trække dem hen over sø overfladen. Det kan være sjovt at eksperimenter med hvilke materialer der flyder og synker, børnene kan gøre sig erfaringer med massefylde og opdrift, -og ud fra egne observationer skabe en flydende båd.
Man kan fremstille både på mange forskellige måder. Hvis man har lyst til at lave nogle solide længere holdbare både, kan man gå i træværkstedet og bygge både i planker. Ellers kan man eksperimentere med at flette en bås i siv og græs m.m. kun fantasigen og opdriften sætter grænser!
Billede fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar