Udvalgt indlæg

Velkommen til den nye blog om natur, naturfænomener, oplevelser og aktiviteter for børn og unge!

Velkommen til min nye blog! Jeg vil gerne puste til den indre grønne glød og være med til at inspirere og motivere andre til at genopvæk...

mandag den 7. maj 2018

Velkommen til den nye blog om natur, naturfænomener, oplevelser og aktiviteter for børn og unge!

Velkommen til min nye blog!
Jeg vil gerne puste til den indre grønne glød og være med til at inspirere og motivere andre til at genopvække passionen for naturen og alle dens gaver. Både i forhold til det bredere billede med arbejdet omkring børn og unge, men også i forhold til at give den, måske lille, men rigtige indsats der gør at ilden igen kommer til at drive værket. Derfor er mit håb også at bloggen her kommer til at fungere interaktivt, hvor I kan anvende kommentarfeltet til at diskutere indholdet, komme med jeres egne erfaringer og evt. ønsker eller egne ideer og forslag til emner og aktiviteter.

 Hvis du undrer dig over hvem jeg dog er, så er jeg kort fortalt en pædagogisk sociolog med en brændende passion for natur, friluftsliv, læring og børn. Det er koncepter jeg længe har haft i ilden og har arbejdet med løbende gennem hele mit arbejds- og uddannelsesliv, og som særligt kom i spil under mit tidligere pædagogstudie. Her kom jeg i kontakt med institutioner som var hårdt presset på at give alsidige og relevante naturoplevelser til deres brugergruppe, hvad end det så skyldtes beliggenhed, resurser eller kompetencer i personalegruppen. Jeg vil gerne være en del af processen med at ændre dette og gøre det lettere at gribe det an. Dette har blandt andet ført til starten på denne blog. 

Jeg er i min fritid også frivillig hos Natur & Ungdom Aarhus - Naturliv for Børnefamilier. Her laver vi månelige aktiviteter ud fra et fastlagt tema, fx træer i foråret, som finder sted inde midt i Aarhus. Jeg vil her på bloggen løbene komme til at referere til aktiviteter og temaer, vi har arbejdet med i gruppen. Skulle du være blevet interesseret i at høre mere om organisationen og vores arbejde, så følg dette link og kontakt os via facebook:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar