På tur til sø og vandløb

Den klassiske kombinationen af børn, vand og net er en sikker succes og en rigtig god oplevelse.

Ved at give børnene tid og mulighed for at udforske søens dyreliv, opnås der en respekt og forståelse for dyrene og deres levevis. De økologiske sammenhænge om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø, bliver lettere at forstå når man med egne øjne kan se hvor dyrene lever, hvordan de indgår i fødekæden, og hvor sårbare de enlig er overfor miljøforandringer. For rigtigt at forstå den verden vi lever i, er det nødvendigt 'hands-on' at undersøge den.

 

Info:

 

Det økologisk kredsløb i søen

 

Søens naturlige balance påvirkes af det vand, som bliver tilført fra nærområdet og oplandet. Især tilførslen af næringsstoffer via vandløbene har stor betydning. Disse næringsstoffer består af fosfor og kvælstof, som bliver til næring for planteplankton (alger) i søer. Fosfor stammer hovedsageligt fra husholdningsspildevand og udvaskning fra de dyrkede marker, mens kvælstof i dag næsten udelukkende stammer fra dyrkede arealer. -Alger skal bruge begge næringsstoffer, og et underskud af bare én af dem vil begrænse deres vækst. I danske søer er det ofte fosfor, der er den begrænsende faktor.

 

Det gode kredsløb

 

Hvis koncentrationen af fosfor i søen er meget lav, vil der være en ligevægt mellem fisk, dyreplankton og alger, og vandet vil være klart og gennemsigtigt. Rovfiskene kan se deres bytte i det klare vand og holder bestanden af skidtfisk nede. Det betyder, at der er meget dyreplankton til at spise af algerne. I det klare vand er der også tilstrækkeligt med lys til, at undervandsplanterne kan vokse. Flere undervandsplanter giver skjul til både dyreplankton og rovfiskene.

 

Billede fra: http://www.soedoktoren.dk/

 

 

Den onde cirkel

 

Hvis søen indeholder meget fosfor, vil der findes mange alger og dermed uklart vand. Da rovfisk(gedder, aborrer og ørreder) jager ved hjælp af synet, nedsætter det uklare vand deres evne til at fange skidtfisk (skaller, brasen og små aborrer). I den fosforrige sø vil der derfor være mange skidtfisk, som vil spise en betydelig del af søens dyreplankton (dafnier og vandlopper), som ellers skulle have holdt algerne nede. Det betyder, at der bliver endnu flere alger, vandet bliver endnu mere uklart og rovfiskene får endnu sværere ved at fange skidtfiskene. Eller sagt med andre ord; cirklen forstærker

sig selv i en dårlig retning.

 

Billede fra: http://www.soedoktoren.dk/

 

 

Overfladespænding

 

Vandmolekyler er svagt elektrisk ladet -positiv i den ene ende og negative i den anden - og de tiltrækker hinanden, næsten som små magneter. Derfor kan en dråbevand på et bord holde en kuppel form oppe uden at 'løbe ud' -derfor kan visse små dyr (så som skøjteløbere) løbe på vand overfladen uden at synke i.

 

Massefylde og opdrift - Hvorfor flyder eller synker ting

 

Om genstande synker eller flyder, afhænger af, om deres massefylde er højere eller lavere end vands.

Vand har en massefylde på præcis ét gram pr. cm³ , eller retter 997 kg/m³, så snart et objekt vejer blot 0,1 gram pr. cm³ mere end vandet så synker det.

 

 

Det handler om densitet! Hvis fx et skip har mindre densitet end vand, vil det flyde, og hvis du laster det så meget, at dets densitet bliver større end vands, vil det synke.

Eksempelvis har et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå.

Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.

Fisk kan regulere deres densitet ved fx at have en lille luftblære (svømmeblære) som de kan justere. Dermed kan de få en neutral opdrift, og svømme hvor de vil.

 

 

Aktivitets forslag:

 

Lav en vandkikkert

 

 Aldersmålgruppe: 6år og op

 Materialer: Et nedløbsrør eller et andet plastikrør, Sav, Evt. et stykke sandpapir, Fryseposer eller husholdningsfilm, Elastikker, Gaffatape, Saks. 

 

Vandets urolige overflade og lysets reflekser gør det svært at se hvad der er i vandet, det er langt lettere at se med en vandkikkert.

Sav et stykke rør på 30-40 cm af. Slib kanten, så den er rar at røre ved. Læg fryseposen eller husholdningsfilmen rundt om rørets ene ende. Sæt det fast med elastikker, og sørg for at plastikken sidder stramt og glat. Slut af ned gaffatape. -Hvad kan i se?

 

Billede fra: www.skoven-i-skolen.dk

 

Fang dyr i søer og åer

 

Aldersmålgruppe: 3år og op

Materialer: Ketsjer og net, Syltetøjsglas, Bakker (gerne hvide), Akvarier

 

Vandet vrimler med små dyr og større fisk på denne årstid. De kan både ses på overfladen og nede i vandet, hvor de indgår i søen og åens økosystem.

Brug ketsjerne og syltetøjs glassene til at fange dyr i vandet, kom de fangede dyr i en balje eller et akvarium, hvor i kan observer dem. Hvad har i fanget? Hvilke dyr er rovdyr og hvilke er bytte?

 

Akvarier i alle størrelser kan bruges, de kan være firkantede eller runde, af plastik eller glas. Men hvis man vil havde mange dyr og i længere tid, skal akvariet ikke være for lille. Et akvarium på 30-50 liter er passende til dette formål. - Husk at 'indrette' akvarierne, sådan så dyrene får mudder, grene, planter m.m. at søge skygge og tilflugt i.

 

 

 

 

Billeder fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen

 

Byg en båd i natur materiale

 

Aldersmålgruppe: 3år og op

Materialer: Snor, Søm, Hammer, Sav, Elastikker, Siv, Blade m.m.

 

 

Det er altid et hit at sejle med små skibe i strømmen, eller trække dem hen over sø overfladen. Det kan være sjovt at eksperimenter med hvilke materialer der flyder og synker, børnene kan gøre sig erfaringer med massefylde og opdrift, -og ud fra egne observationer skabe en flydende båd.

Man kan fremstille både på mange forskellige måder. Hvis man har lyst til at lave nogle solide længere holdbare både, kan man gå i træværkstedet og bygge både i planker. Ellers kan man eksperimentere med at flette en bås i siv og græs m.m. kun fantasigen og opdriften sætter grænser!

 

 

 

Billede fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen

 

JUHU! - Det regner!

 

Har du brug for gode idéer til hvad I kan lave på en regnvejrsdag, så er her samlet et par forslag.

 

(Billede fra: https://www.ellaslist.com.au/  )

 

Vejret behøver ikke være en stopper

Når du skal beslutte, hvilke regnvejrsaktiviteter du skal lave, afhænger det af, hvor kraftigt det regner. Der er forskel på, om det regner i tykke stråler eller blot støvregner. Men sørger du for at være klædt på efter vejret, behøver udendørsaktiviteter i regnvejr ikke være et problem.

Hvis du er villig til at hoppe i gummistøvlerne, tage regnfrakken og ja-hatten på, vil du opleve, at regnvejrsaktiviteter i udenfor faktisk kan være sjovere end at sidde indenfor.

 

Som den voksne bag aktiviteterne, Er den vigtigste faktor at du skal selv synes, det er sjovt -børnene spejler sig i dig. Hvis du synes, det er sjovt at blive våd, så vil de også ofte synes, at det er sjovere.

-det gode humør smitter altid.

Du skal vurdere, hvor voldsomt det regner. Der er naturligvis stor forskel på, om det småregner eller om der kommer en voldsom regnbyge. Der skal være god mulighed for at komme ind, når I er nået til at være blevet våde nok. Blive tørret godt med et håndklæde, få tørt og rent tøj på - og få varmen lidt igen. Måske få en kop varm kakao eller te, som afslutning på det hele.

 

 

Info:

 

Derfor regner det

 

Næsten al nedbørsdannelse forårsages af opstigende luft, der består af vandpartikler der fordampes fra overfladevand. såsom havet og søer. Når luften stiger til vejrs, bliver den afkølet, og på et tidspunkt vil den nå sit mætningspunkt. Hvis luften tvinges yderligere til vejrs, vil luftens vanddamp fortættes til små vanddråber – også kaldet skydråber eller iskrystaller.

 

Store dråber og iskrystaller falder hurtigere end små. Store dråber med stor faldhastighed samler mindre dråber op og falder dermed endnu hurtigere.

Disse store dråber støder ind i endnu flere dråber og vokser derfor yderligere. På et tidspunkt bliver dråberne og iskrystallerne så store, at de falder hurtigere end opvindene inde i skyen, og dermed falder de ud af skyen som nedbør.

 

Når vandet når jorden siver det gennem overfladen og ned i grundvandet, vandet løber her efter samlet ud i verdenshavene hvor efter det igen bliver til overfladevand.

 

(billede fra: https://sites.google.com/site/escph2015/vandets-kredsloeb)

 

 

Iskrystaller er især effektive til at starte ned-børsprocessen. Selv om sommeren starter det meste nedbør som iskrystaller højt oppe i skyerne.

 

Hvorfor falder regnen i dråber?

 

Når varm, fugtig luft stiger opad, afkøles den, og vanddampene fortætter sig til små dråber og danner skyer. Disse dråber er ekstremt små og så lette, at de holder sig svævende. For at vandet kan samle sig til en decideret regndråbe, kræver det, at et mikroskopisk støv- eller pollenkorn er til stede i skyen. De mange små dråber sætter sig på kornet og falder til jorden som en regndråbe.

(for yderlig information kan 'Illustreret Videnskab' anbefales) 

 

 

Aktivitets forslag:

 

(Billede fra: http://www.mommypeach.com/ )

 

Regndans

 

Materialer: Fornuftigt tøj, musikanlæg (enten vand tæt, eller tæt ved i tørvejer)

Alders gruppe: Alle

 

Det kan være rigtig sjovt at danse i regnen. De fleste børn elsker at danse og bevæge sig til musik, og det behøver ikke kun være indenfor, eller når det er godt vejr, at der danses igennem. Syng jeres egne sange at danse til, eller spil musik til.  

 

(billede fra: http://www.juniorbusiness.dk/)

 

Hoppe i vandpytter

 

Materialer: Fornuftigt tøj

Alders gruppe: Alle

 

På med regntøj og gummistøvler, og slip glæden løs i vandpytterne. Hvem kan plaske mest? Det er faktisk virkelig sjovt for både børn og voksne.

 

Vandkrig

 

Materialer: Fornuftigt tøj, vandpistoler, kopper, spande, vandballonger.

Alders gruppe: Alle

 

I mange børn lærer, at de ikke må sprøjte med vand, men udenfor, og når vi leger med vand, så er det faktisk helt okay at sprøjte og at man bliver våd. I kan kaste med vand i kopper eller skyde med vandpistoler. Det kan være rigtig sjovt for børnene, at de pludselig kan få lov til at sprøjte med vand. 

 

Vandpytte-stafet

 

Materialer: Mugs/krus, Spand/balje

Antal deltager: 4-99

 

Opdel jer i to eller flere små hold, holdende finder hver sin vandpyt -gerne nogle stor nogen. Giv nu alle deltagerne hver sin mug, hvorefter hvert hold skal stille sig i en række med samme afstand til hver deres vandpyt, -hvor der stilles en spand per hold bag dem. Deltagerne skal nu løbe på skift hen til vandpytten og fylde vand i deres mug, og løbe tilbage og tomme vandet i spanden.

Stafetten er vundet, når et hold har fyldt sin spand med vand. -God fornøjelse

 

Vandbaner

 

Materialer: evt. Skovl, træplanker, boremaskine, stuer, nedløbsrør eller lignende. 

Anders gruppe : 3-12år (og barnlige sjæle)

 

I kan selv bygge vandbaner. Det kan være i en sandkasse, hvor I graver gange, som vandet kan løbe igennem. Har I mod på det, kan I også bygge større baner af træ, nedløbsrør, mælkekartoner, osv. Hun fantasigen sættergranser for hvad I kan bruge til formålet og sværhedsgraden bestemmer i selv. 

Vandbaner kan indeholde broer, pumper og have forskellige niveauer, hvor vandet løber. Børnene lærer en masse om at bygge og også om, hvordan vand løber, om at vand ikke kan løbe opad.

 

 

           

 (billeder fra: http://www.brande-boernehaverne.dk/)

 

 

Skibe i strømmen

 

Materialer: Fornuftigt tøj, korkpropper, karton, græs, træ m.m.

Alders gruppe: 3-12år (og barnlige sjæle)

 

Der kan være mange timers leg i at bygge en vandbane og efterfølgende sejle med små både og andre ting der kan flyde. I kan lave vædeløb om hvis skib er hurtigst, Hvis der ligger bedste i vanden m.m. Skibene kan bygges af korkprobber, træ, græs eller andre natur materiale, kan eksperimenter med hvilke materialer der flyder bedst, er det træ eller bark? Aktiviteten kan lære børnene om overfladespænding og opdrift. (for mere info se indlægget over)

 

 

(Billede fra: Natur og Ungdom, tema dag -søer og vandløb i byen)


(Billede fra: https://samvirke.dk/)