Udvalgt indlæg

Velkommen til den nye blog om natur, naturfænomener, oplevelser og aktiviteter for børn og unge!

Velkommen til min nye blog! Jeg vil gerne puste til den indre grønne glød og være med til at inspirere og motivere andre til at genopvæk...

onsdag den 27. juni 2018

På tur til sø og vandløb

Den klassiske kombinationen af børn, vand og net er en sikker succes og en rigtig god oplevelse.
Ved at give børnene tid og mulighed for at udforske søens dyreliv, opnås der en respekt og forståelse for dyrene og deres levevis. De økologiske sammenhænge om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø, bliver lettere at forstå når man med egne øjne kan se hvor dyrene lever, hvordan de indgår i fødekæden, og hvor sårbare de enlig er overfor miljøforandringer. For rigtigt at forstå den verden vi lever i, er det nødvendigt 'hands-on' at undersøge den.
 

Info:

 

Det økologisk kredsløb i søen

 
Søens naturlige balance påvirkes af det vand, som bliver tilført fra nærområdet og oplandet. Især tilførslen af næringsstoffer via vandløbene har stor betydning. Disse næringsstoffer består af fosfor og kvælstof, som bliver til næring for planteplankton (alger) i søer. Fosfor stammer hovedsageligt fra husholdningsspildevand og udvaskning fra de dyrkede marker, mens kvælstof i dag næsten udelukkende stammer fra dyrkede arealer. -Alger skal bruge begge næringsstoffer, og et underskud af bare én af dem vil begrænse deres vækst. I danske søer er det ofte fosfor, der er den begrænsende faktor.
 

Det gode kredsløb

 
Hvis koncentrationen af fosfor i søen er meget lav, vil der være en ligevægt mellem fisk, dyreplankton og alger, og vandet vil være klart og gennemsigtigt. Rovfiskene kan se deres bytte i det klare vand og holder bestanden af skidtfisk nede. Det betyder, at der er meget dyreplankton til at spise af algerne. I det klare vand er der også tilstrækkeligt med lys til, at undervandsplanterne kan vokse. Flere undervandsplanter giver skjul til både dyreplankton og rovfiskene.
 
 
 

Den onde cirkel

 
Hvis søen indeholder meget fosfor, vil der findes mange alger og dermed uklart vand. Da rovfisk(gedder, aborrer og ørreder) jager ved hjælp af synet, nedsætter det uklare vand deres evne til at fange skidtfisk (skaller, brasen og små aborrer). I den fosforrige sø vil der derfor være mange skidtfisk, som vil spise en betydelig del af søens dyreplankton (dafnier og vandlopper), som ellers skulle have holdt algerne nede. Det betyder, at der bliver endnu flere alger, vandet bliver endnu mere uklart og rovfiskene får endnu sværere ved at fange skidtfiskene. Eller sagt med andre ord; cirklen forstærker
sig selv i en dårlig retning.
 

 
 

Overfladespænding

 
Vandmolekyler er svagt elektrisk ladet -positiv i den ene ende og negative i den anden - og de tiltrækker hinanden, næsten som små magneter. Derfor kan en dråbevand på et bord holde en kuppel form oppe uden at 'løbe ud' -derfor kan visse små dyr (så som skøjteløbere) løbe på vand overfladen uden at synke i.
 

Massefylde og opdrift - Hvorfor flyder eller synker ting

 
Om genstande synker eller flyder, afhænger af, om deres massefylde er højere eller lavere end vands.
Vand har en massefylde på præcis ét gram pr. cm3 , eller retter 997 kg/m³, så snart et objekt vejer blot 0,1 gram pr. cm3 mere end vandet så synker det.
 
 
Det handler om densitet! Hvis fx et skip har mindre densitet end vand, vil det flyde, og hvis du laster det så meget, at dets densitet bliver større end vands, vil det synke.
Eksempelvis har et stykke træ har lavere massefylde end vand, hvilket gør, at massen af det fortrængte vand er større end selve træets masse, og derfor vil træet flyde ovenpå.
Modsat dette er træets massefylde større end atmosfærens. Derfor er massen af det fortrængte stof en del lavere end selve træets, og opdriften på træet vil da være lavere end tyngdekraften på det, og det vil falde til jorden.

Fisk kan regulere deres densitet ved fx at have en lille luftblære (svømmeblære) som de kan justere. Dermed kan de få en neutral opdrift, og svømme hvor de vil.
 
 

Aktivitets forslag:

 

Lav en vandkikkert

 
 Aldersmålgruppe: 6år og op
 Materialer: Et nedløbsrør eller et andet plastikrør, Sav, Evt. et stykke sandpapir, Fryseposer eller husholdningsfilm, Elastikker, Gaffatape, Saks. 
 
Vandets urolige overflade og lysets reflekser gør det svært at se hvad der er i vandet, det er langt lettere at se med en vandkikkert.
Sav et stykke rør på 30-40 cm af. Slib kanten, så den er rar at røre ved. Læg fryseposen eller husholdningsfilmen rundt om rørets ene ende. Sæt det fast med elastikker, og sørg for at plastikken sidder stramt og glat. Slut af ned gaffatape. -Hvad kan i se?
 
Billede fra: www.skoven-i-skolen.dk
 

Fang dyr i søer og åer

 
Aldersmålgruppe: 3år og op
Materialer: Ketsjer og net, Syltetøjsglas, Bakker (gerne hvide), Akvarier
 
Vandet vrimler med små dyr og større fisk på denne årstid. De kan både ses på overfladen og nede i vandet, hvor de indgår i søen og åens økosystem.
Brug ketsjerne og syltetøjs glassene til at fange dyr i vandet, kom de fangede dyr i en balje eller et akvarium, hvor i kan observer dem. Hvad har i fanget? Hvilke dyr er rovdyr og hvilke er bytte?
 
Akvarier i alle størrelser kan bruges, de kan være firkantede eller runde, af plastik eller glas. Men hvis man vil havde mange dyr og i længere tid, skal akvariet ikke være for lille. Et akvarium på 30-50 liter er passende til dette formål. - Husk at 'indrette' akvarierne, sådan så dyrene får mudder, grene, planter m.m. at søge skygge og tilflugt i.
 
 
 
 
Billeder fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen
 

Byg en båd i natur materiale

 
Aldersmålgruppe: 3år og op
Materialer: Snor, Søm, Hammer, Sav, Elastikker, Siv, Blade m.m.
 
 
Det er altid et hit at sejle med små skibe i strømmen, eller trække dem hen over sø overfladen. Det kan være sjovt at eksperimenter med hvilke materialer der flyder og synker, børnene kan gøre sig erfaringer med massefylde og opdrift, -og ud fra egne observationer skabe en flydende båd.
Man kan fremstille både på mange forskellige måder. Hvis man har lyst til at lave nogle solide længere holdbare både, kan man gå i træværkstedet og bygge både i planker. Ellers kan man eksperimentere med at flette en bås i siv og græs m.m. kun fantasigen og opdriften sætter grænser!
 
 
 
Billede fra: Natur og Ungdom-Naturliv for børnefamilier, Tema dag: Søer og Vandløb i byen
 

mandag den 4. juni 2018

JUHU! - Det regner!

 
Har du brug for gode idéer til hvad I kan lave på en regnvejrsdag, så er her samlet et par forslag.
 
(Billede fra: https://www.ellaslist.com.au/  )
 

Vejret behøver ikke være en stopper

Når du skal beslutte, hvilke regnvejrsaktiviteter du skal lave, afhænger det af, hvor kraftigt det regner. Der er forskel på, om det regner i tykke stråler eller blot støvregner. Men sørger du for at være klædt på efter vejret, behøver udendørsaktiviteter i regnvejr ikke være et problem.
Hvis du er villig til at hoppe i gummistøvlerne, tage regnfrakken og ja-hatten på, vil du opleve, at regnvejrsaktiviteter i udenfor faktisk kan være sjovere end at sidde indenfor.
 
Som den voksne bag aktiviteterne, Er den vigtigste faktor at du skal selv synes, det er sjovt -børnene spejler sig i dig. Hvis du synes, det er sjovt at blive våd, så vil de også ofte synes, at det er sjovere.
-det gode humør smitter altid.

Du skal vurdere, hvor voldsomt det regner. Der er naturligvis stor forskel på, om det småregner eller om der kommer en voldsom regnbyge. Der skal være god mulighed for at komme ind, når I er nået til at være blevet våde nok. Blive tørret godt med et håndklæde, få tørt og rent tøj på - og få varmen lidt igen. Måske få en kop varm kakao eller te, som afslutning på det hele.
 
 

Info:

 

Derfor regner det

 
Næsten al nedbørsdannelse forårsages af opstigende luft, der består af vandpartikler der fordampes fra overfladevand. såsom havet og søer. Når luften stiger til vejrs, bliver den afkølet, og på et tidspunkt vil den nå sit mætningspunkt. Hvis luften tvinges yderligere til vejrs, vil luftens vanddamp fortættes til små vanddråber – også kaldet skydråber eller iskrystaller.
 
Store dråber og iskrystaller falder hurtigere end små. Store dråber med stor faldhastighed samler mindre dråber op og falder dermed endnu hurtigere.
Disse store dråber støder ind i endnu flere dråber og vokser derfor yderligere. På et tidspunkt bliver dråberne og iskrystallerne så store, at de falder hurtigere end opvindene inde i skyen, og dermed falder de ud af skyen som nedbør.
 
Når vandet når jorden siver det gennem overfladen og ned i grundvandet, vandet løber her efter samlet ud i verdenshavene hvor efter det igen bliver til overfladevand.
 
 
 
Iskrystaller er især effektive til at starte ned-børsprocessen. Selv om sommeren starter det meste nedbør som iskrystaller højt oppe i skyerne.
 

Hvorfor falder regnen i dråber?

 
Når varm, fugtig luft stiger opad, afkøles den, og vanddampene fortætter sig til små dråber og danner skyer. Disse dråber er ekstremt små og så lette, at de holder sig svævende. For at vandet kan samle sig til en decideret regndråbe, kræver det, at et mikroskopisk støv- eller pollenkorn er til stede i skyen. De mange små dråber sætter sig på kornet og falder til jorden som en regndråbe.
(for yderlig information kan 'Illustreret Videnskab' anbefales) 
 
 

Aktivitets forslag:

 
 

Regndans

 
Materialer: Fornuftigt tøj, musikanlæg (enten vand tæt, eller tæt ved i tørvejer)
Alders gruppe: Alle
 
Det kan være rigtig sjovt at danse i regnen. De fleste børn elsker at danse og bevæge sig til musik, og det behøver ikke kun være indenfor, eller når det er godt vejr, at der danses igennem. Syng jeres egne sange at danse til, eller spil musik til.  
 
 

Hoppe i vandpytter

 
Materialer: Fornuftigt tøj
Alders gruppe: Alle
 
På med regntøj og gummistøvler, og slip glæden løs i vandpytterne. Hvem kan plaske mest? Det er faktisk virkelig sjovt for både børn og voksne.
 

Vandkrig

 
Materialer: Fornuftigt tøj, vandpistoler, kopper, spande, vandballonger.
Alders gruppe: Alle
 
I mange børn lærer, at de ikke må sprøjte med vand, men udenfor, og når vi leger med vand, så er det faktisk helt okay at sprøjte og at man bliver våd. I kan kaste med vand i kopper eller skyde med vandpistoler. Det kan være rigtig sjovt for børnene, at de pludselig kan få lov til at sprøjte med vand. 
 

Vandpytte-stafet

 
Materialer: Mugs/krus, Spand/balje
Antal deltager: 4-99
 
Opdel jer i to eller flere små hold, holdende finder hver sin vandpyt -gerne nogle stor nogen. Giv nu alle deltagerne hver sin mug, hvorefter hvert hold skal stille sig i en række med samme afstand til hver deres vandpyt, -hvor der stilles en spand per hold bag dem. Deltagerne skal nu løbe på skift hen til vandpytten og fylde vand i deres mug, og løbe tilbage og tomme vandet i spanden.
Stafetten er vundet, når et hold har fyldt sin spand med vand. -God fornøjelse
 

Vandbaner

 
Materialer: evt. Skovl, træplanker, boremaskine, stuer, nedløbsrør eller lignende. 
Anders gruppe : 3-12år (og barnlige sjæle)
 
I kan selv bygge vandbaner. Det kan være i en sandkasse, hvor I graver gange, som vandet kan løbe igennem. Har I mod på det, kan I også bygge større baner af træ, nedløbsrør, mælkekartoner, osv. Hun fantasigen sættergranser for hvad I kan bruge til formålet og sværhedsgraden bestemmer i selv. 

Vandbaner kan indeholde broer, pumper og have forskellige niveauer, hvor vandet løber. Børnene lærer en masse om at bygge og også om, hvordan vand løber, om at vand ikke kan løbe opad.
 
 
           
 
 

Skibe i strømmen

 
Materialer: Fornuftigt tøj, korkpropper, karton, græs, træ m.m.
Alders gruppe: 3-12år (og barnlige sjæle)
 
Der kan være mange timers leg i at bygge en vandbane og efterfølgende sejle med små både og andre ting der kan flyde. I kan lave vædeløb om hvis skib er hurtigst, Hvis der ligger bedste i vanden m.m. Skibene kan bygges af korkprobber, træ, græs eller andre natur materiale, kan eksperimenter med hvilke materialer der flyder bedst, er det træ eller bark? Aktiviteten kan lære børnene om overfladespænding og opdrift. (for mere info se indlægget over)
 
 
(Billede fra: Natur og Ungdom, tema dag -søer og vandløb i byen)


(Billede fra: https://samvirke.dk/)

 
 
 

mandag den 21. maj 2018

Insekt eller Spindler?

Kryb og kravl

Morgendug i edderkoppespindet, summende bier, smukke sommerfugle og fascinerende, farvestrålende biller. Der er en masse liv at opdage og opleve nu, hvor foråret er over os og sommeren er på vej. Det er oplagt at gå i dybden med alt der kribler og krabler i øjeblikket, men hvordan griber man det lige det tema an? Og hvad er forskellen på insekter og spindlere helt nøjagtigt?
 
Der findes en enorm artsrigdom blandt de små skabninger. Der findes allerede mange fantastiske opslagsværker, som I kan gå på opdagelse i. Det du finder her på bloggen, er en ganske kort intro til de to mest almindelige kategorier af småkravl, samt hvordan vi genkender dem. Herefter går jeg i dybden med en række aktivitetsforslag som I kan tage med ud og prøve af.
 


Info:

Insekter

Insekter er små dyr med vidt forskellige farver, former, levesteder og levemåder. De kryber, kravler, svømmer, flyver og løber omkring, og du kender helt sikkert både irriterende, farlige, smukke og hjælpsomme insekter. Der er nemlig utrolig mange af dem.
 
Otte ud af ti kendte dyrearter er insekter. Vi har opdaget over en million forskellige arter på Jorden, og vi finder hele tiden flere nye.
I Danmark er der fundet omkring 20.000 arter af insekter, og de udgør tilsammen en utrolig variation i farve, form og levevis.
 
Insekter lægger æg, som klækker og bliver til enten larver eller nymfer, der herefter gennemgår en komplet forvandling inden det voksne stadie. Alle voksne insekter har seks ben.
Insekter har stor tilpasningsevne, og mange arter kan flyve. De har en stor frugtbarhed og kort generationstid. De spiller en meget vigtig rolle i naturens økosystem som planteædere, rovdyr, snyltere og ådselædere, men ikke mindst som fødegrundlag for mange andre dyr.
Nogle insektarter er helt eller delvist tilknyttet vandmiljøer, mens andre udelukkende findes i jordmiljøer.
 

Udvendigt skelet

Insekter (Insecta) er hvad der kaldes "leddyr", som er en vidtfavnende gruppe af smådyr. De er kendetegnet ved, at deres kroppe er delt i tre led, hoved, bryst og bagkrop, som er beklædt med et ydre, hårdt hudskelet (exoskelet).
 

Hvordan trækker insekter vejret?

Insekter har ikke lunger som os eller gæller som hos fisk. De har nogle meget små huller i huden. Herfra siver luften ind og ud gennem nogle fine rør til insekternes indre. Deres åndesystem kaldes for "trachesystemet". Det er ikke effektivt for større dyr. Derfor findes der ikke kæmpe insketer.
 

En fuldstændig forvandling

Hos de fleste insekter klækkes æggene til larver. De ligner slet ikke de voksne. Larverne bliver til en puppe. Inde i puppen sker en forunderlig forvandling fra larve til et vokset insekt. Larven nedbrydes næsten helt i puppen og sættes sammen på en helt ny måde inde i puppen. Der er altså fire forskellige former.
Insekterne er æg, larver, pupper og voksne. Sommerfugle, bier, hvepse, fluer, myrer og biller har fuldstændig forvandling.
 
Billede: www.haveabc.dk


En Ufuldstændig forvandling

Hos en mindre grup­pe insekter, bl.a. ørentviste, tæger, græshopper og bladlus, ligner de unge insekter (nymferne) de voksne både i udseende og fødevalg ; kun størrelsen og mangelen på vinger adskiller dem. Udviklingen hos dem sker gradvis og kaldes for en ufuldstændig forvandling, idet nymfer­ne for hvert hudskifte vokser i størrelse samtidig med, at vingeanlæggene ud­vikles.
 
Billede: www.haveabc.dk


Spindlere

Spindlere (Arachnider) omfatter bl.a. edderkopper, mider, mejere og mosskorpioner, hvoraf især mider og edderkopper optræder talstærkt. Mange, men ikke alle, kan spinde og væve silketråd.
 
Spindlernes forkrop er forsynet med otte ben, hvilket tydeligt adskiller dem fra insekterne. Desuden har de et sæt vedhæng forrest på kroppen, der oftest bruges til at gribe og fastholde byttedyr.
For eksempel er edderkopper forsynet med spindevorter bagest på kroppen, der sætter dem i stand til at udvikle edderkoppespind. Der findes ca. 500 arter af edderkopper i Danmark. De er alle rovdyr, der fanger byttet levende, og de dræber det med giftkroge, der sidder i overkæberne.
 
        
Billede:denstoredanske.dk
 

Spindlere lever i parker, enge og haver, altså, generelt på landjorden, men der er få arter der har habitat i ferskvandet, fx vandedderkoppen. I hele verden er der fundet 100.000 arter af spindlere og i Danmark er der ca. 1.500.

 

Udvendig skelet

Ligesom insekter har spindlerne et hårdt, ydre hudskelet, der ikke kan vokse, så spindlerne gennemgår derfor en række hudskift gennem hele livet.
 

Fælles kendetegn

Spindlere har, som nævnt tidligere, otte ben. Hos adskillige spindlere er deres hoved og forkrop i et stykke så deres krop består af to sektioner. De fleste spindlere har også som edderkopperne giftkroge, de paralysere deres bytte med.
 

Aktivitets forslag:

Mange af aktiviteterne har fokus på at iagttage og genkende insekter, som kan findes rundt om i naturen og i husene. Som støtte for gå til opgaverne kan man som nævnt i starten af indlægget, anvende opslagsværker med detaljeret information og illustrationer, som med fordel kan anvendes sammen med en bestemmelsesdug.
 
Foto fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/



Insektjagt

 
Målrettet aldersgruppe: 3år og op.
Foreslåede Materialer: Fiskenet/Insektnet med teleskopstang, syltetøjsglas, insektglas og/eller forstørrelsesglas, Hvid pakke og/eller terrarium, insektsuger, Insekt-opslagsværk.
 
Gå nu ud of led efter smådyr. Forsøg fx at find en rådden træstub, hvad kan I finde når I løfter stenen eller splitter træet ad? -I skal være hurtige med insektsuger og glas, mange at smådyrene bryder sig ikke om direkte sol og vil forsøge at stikke af.  
Tag insektnettene med et sted med højt græs - det må meget gerne være i solen. Undgå steder med brombær og roser, for de ødelægger nettet.
Stryg med nettet over græsset i hurtige bevægelser et par gange. Se, hvad I har fanget. Flyt dyrene over i syltetøjsglassene (husk lufthuller), terrariet eller bakken. Sørg for at indrette glas og terrarium med blade, bark og kviste, så der er skygge steder for smådyrene at hvile sig i. 
 
Foto fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/

 
Målet er at får et indblik i den store mangfoldighed af liv, som insekter og smådyr udgør. Ved at observer insekterne og læse om dem i opslagsværker, lærer man hvad der kendetegner et insekt, hvordan de lever og at insekterne i den danske natur ikke er farlige for mennesker.
 

Fælder

 

Grøntsags fælder

 
Målrettet aldersgruppe: 3år og op
Materialer: Bagekartofler, Gulerødder, Grønsagskniv, Metalske, Syvtommersøm, elastikker, Hvid pakke og/eller terrarium, forstørrelsesglas og/eller insektglas, Insekt-opslagsværk.
I kan fremstille kartoffel eller gulerodsfælder. Skær en store bagekartofler eller gulerod over på langs og hul hver del ud. Skær to indgangshuller i den øverste halvdel eller i enderne med en urtekniv og saml grøntsagen igen med elastikker eller syvtommersøm. Anbring fælden på et udvalgt sted med indgangsåbningerne i jordhøjde og resten gravet under jorden.
Vigtigt: markér på en hensigtsmæssig måde hvor fælderne anbringes, så de er lette at finde igen. I kan bruge naturens materialer, lægge pile eller finde tegn I kan genkende. Fælderne skal tømmes inden for et døgn efter anbringelsen, så dyrene ikke går til. Husk at fylde hullerne i jorden op igen, så dyr og mennesker ikke går og falder i dem.
 
Hvis I skal undersøge dyrene i længere tid, så indret på forhånd et terrarium i klassen med jord, blade og andet materiale i bunden, samt evt. nogle sten og planter (= skjul for dyrene). Og husk fugtighed og fødeemner til dyrene. Hvis der er tale om en kort observation når fællen tømmes kan en hvid bakke anbefales, hvor insekterne tydelig kan ses. Brug forstørrelsesglassene/ insektglassene til at se nærmere på hvad i har fanget, Og læs så mere om dem i jeres opslags værker.
 
 
 

Tegning: Eva Wulff                                                       Tegning: Knud Andersen

 
 

Faldefælde

 
Målrettet aldersgruppe: 3år og op
Materialer: Syltetøjsglas, Evt. 'tag'/ løftet overdæknings plade, En hvid bakke eller terrarium, forstørrelsesglas/ insektglas, Insekt-opslagsværk.
I kan grave faldfælder ned i jorden, hvor I tror, der er mange smådyr på jordoverfladen.(eksempelvis nær en kompostdynge) Grav nogle syltetøjsglas ned i jorden, så kanten er lige under overfladen. Skjul derefter kanterne med lidt blade. Dyr, der bevæger sig på jordoverfladen, falder ned i glassene.
Læg et tag over fælde, enten bygget, et blad eller et stykke bark, sådan at hvis det skulle regner så drukner dyrene ikke. Husk, hvor I har gravet fælderne ned, og tøm dem jævnligt. Lad dem aldrig stå længere end en dag. Husk at dække hullerne til igen, når I fjerner fælderne helt.
 
Når I graver glassene op kan i med fordel tømme det ud på en hvid bakke, hvor der er lettere at se dyrene. Eller som nævnt kan de også anbringes i et indrettet terrarium. Brug forstørrelsesglassene/ insektglassene til at se nærmere på hvad i har fanget, Og læs så mere om dem i jeres opslags værker.
 
 Tegning: Eva Wulff


Farve lokkere

Målrettet aldersgruppe: Alle
Materialer: Forskellige farvede trøjer eller lignende, Insektglas og/eller syltetøjsglas, insektsuger, Opslagsværker
 
Find et åbent græsareal og spred forskelligt farvede trøjer ud over det, hold øje med dem over længere tid og se hvilke farver der tiltrækker flest insekter og hvilke. I kan fange de insekter der lander på trøjerne i jeres insektglas eller syltetøjsglas, men vær hurtig! Nogle af insekterne kan være flyvende eller løbe rigtig stærkt, så vær opmærksomme.
Dette er en fælde og observations aktivitet I kan gå til og fra i løbet af dagen, uden at det skader dyrene, så længe I ikke glemmer at passe på de som I har fanget.
 
 

 

Hjælp insekterne

 

Insekt foderbræt

Udover at bringe en magisk skønhed og livlig atmosfære, så hjælper mange insekter med at fremme vækst ved at pollinere blomster. I kan tiltrække flere insekter til jer med disse insekt foderbrætter/fade, flere insekter i haven vil også tiltrække flere fugle og andre insektædende dyr.
 
 
Målrettet Aldersgruppe: Alle
Materialer: En gryde, vand sukker, grydesvamp, svamp, frugt, tallerken/ Urtepotte underskål eller lignende, snører, Insekt-opslagsværk.
 
Skær frugt op i skiver og stykker og fordel dem på en tallerken eller urtepotte underskål. I kan eksperimenter med flere forskellige slags frugter og se hvilke er mest besøgte. Er det vandmelonen, appelsinen, bananerne, kiwien eller måske æblerne der tiltrækker flest insekter? og hvilke? - Gør jer noter om jeres opdagelser og lav jeres egen insekt -opskriftbog, med de mest effektive frugter.
 
Billede af: Thorninger.net
 
 
I kan også lave jeres egen insektføde ved at blande 10 dele vand med en del sukker. Opvarm blandingen, indtil sukkeret opløses, og lad afkøle.

I midten af en tallerken/urtepotte underskål placeres en svamp. Kom langsomt noget af sukkervandsmidlet på svampen, indtil det er mættet, men ikke overfyldt.
 
Hæng derefter tallerknen med insektfoder fra en trægren ved hjælp af snøre, eller fordel dem forskellige steder i haven. Kontroller foderbrættet regelmæssigt for at sikre, at der er rigeligt med sukkervand i svampen.
 

 
Billeder: Jonathan Fong
 
Lav forsøg med at stille fodringsbrætterne i forskellige højder. Hvilke insekter bliver tiltrukket når foderet er ved jorden? hvilke flyvende insekter kommer forbi brættet der hænger fra et tre? Hold løbene øje med jeres foderbrætter og noter jer hvilke insekter i observere.
 

Byg et insekthotel

Et insekthotel vil tiltrække mange forskellige insekter og give dem en mulighed for at bo, spise eller yngle. Der er uendeligt mange måder at lave et insekthotel på, som regel er et insekthotel udformet som et hulrum, der fyldes med forskellige materialer, som insekterne kan lide at bo i. Nogle af materialerne giver gemmesteder, andre ædes og så er der dem, som kan bruges til at lægge æg i, eller som insektlarverne kan forpuppe sig i. Der må der gerne være fugtigt på nogle værelserne, for så trives mange af gæsterne bedst. Hotellet skal derfor placeres i det fri med let indgang for gæsterne og adgang til regn og rusk.
 
Det er en god idé at anvende flere forskellige former for natur materiale som fyld i rummene, da I så har større chance for at tiltrække forskellig typer af insekter til hotellet.
 

Den simple kasse

Eksemplet der vises her, er en vi i Natur & Ungdom lavede på en eftermiddag.  De voksne samlede hotellet for de yngste på 3 år, hvor efter de selv stod for at finde og anvende fyldet i rummene. Hvis børnene selv kan foretage hele processen bør de nok være 6 år eller over, da det kræver gode muskler og koncentration at save plankerne til og styrer boremaskinen.
 
Foto fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/

 
 
Målrettet aldersgruppe: 3 år og op.
Materialer: Træplanker, Sav, Boremaskine, Skruer, Grene, Blandet natur materiale til at fylde rummene med.
 
Sav to stykker af en planke ca.25cm lang og ca.12 cm bred, disse stykker bliver til siderne. Sav dernæst to stykker ca. 16 cm, disse stykke bliver top og bund. Skru bunden fast til de to sider, så det former et U. Find nu en bred gren der kan passe ind i formen og sav det til så det passer i bredden med kassen (se nederste rum i hotellet på billedet),  bord huller ind i den tilpassede gren evt. i forskellig størrelser. -Disse huller er eftertragtede boliger for blandt andet hvepse og natsværmer.
 
Mål afstanden mellem indersiden af de to sider og sav en plade til at gå imellem som hylde, skru hylden fast udefra, over den nu hullede gren. Sørg for at hylden sidder tæt på grenen, sådan så den holder den i spænd.
Det øverste rum i hotellet kan beholdes som et rum eller inddeles i to rum, enten med endnu en hylle eller med en plade på skrå som set på billedet. Her efter fyldes rummene ud, så de bliver indflytnings klar. Prøv at skabe en masse hulrum, hvor insekterne kan gemme sig og overvintre. Fyld gerne på med træ og kviste, så der er noget at arbejde med for insekterne.
 
 
Foto fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/

 
 Insekthoteller kan lave i alle størrelser, former og afskygninger, det kræver i og for sig blot en konstruktion der fyldes med en masse hulrum til de forskellige insekter. Man bør dog eftertragte at fremstille dem i nedbrydelig natur materiale, da de så ikke alene skåner miljøet, men også kan tjene til føde til insekterne i længere tid.
 
 
Billeder: Jens Buch Johansen & http://www.fuglebjerggaard.dk
 

Vendespil med paratviden

En let aktivitet der kan laves inden, under og efter, I går på opdagelse efter insekterne udenfor.
Spillet giver jer mulighed for at øve hvor mange insekter I kan genkede og hvad i ved om dem. I kan evt. koble spillet sammen med et quiz-spil, hvor der skal svares på et spørgsmål om insektet når man finder et stik, før end stikket kan indsamles.
 
 
Målrettet aldersgruppe: 3 år og op.
Materialer: ca. 14 par laminerede fotos, Engangst tallerkener, tape.
 
Print sæt af insekt-fotos ud og laminer dem, billederne kan indeholde insekt-navnene til at hjælpe hukommelsen. Tabe billederne fast til indersiden af hver sin tellarken og fordel dem rundt i tilfældig orden, og I er nu klar til at spille.
 
Udfordre hinanden i at prøv at se, hvor hurtigt, I kan finde de billeder, der er ens. Hvilket insekt er der under tallerknen? hvad kan i fortælle om insektet? Hvem fik flest stik med flyvende insekter?
 
 
Fotos fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/
 

Spis et Insekt!



Hvorfor spise insekter? Spiselige insekter slår stort set alle andre såkaldte superfoods når det kommer til næringsværdi. Næringsindholdet i insekter varierer fra art til art og man kan derfor få en meget varieret og dækkende kost med insekter. 
 
 
Insekter er fyldt med protein og indeholder alle de ni essentielle aminosyrer, som man ikke kan få fra planter. Ligesom fisk, indeholder insekter omega-3 og omega-6, som er vigtige fedtstoffer for at udvikle hjernen. Derudover er insekter også rige på livsnødvendige mineraler og vitaminer som bl.a. B12, jern, calcium og zink. Og sidst men ikke mindst, får man også en masse fibre fra insekter. Insekter giver os altså på én gang al den næring, som vi ellers må hente fra kød, fisk og rugbrød.
 
Insekter smager forskelligt, alt efter hvilken art der er tale om. Smagen varierer fra en mild og nødet til kraftig umami. Smage, der alle er velkendte i den vestlige verdens madkultur.
 

Melorme smooth

 
Hvorfor lige melorme? De smager godt, er sunde, og så er de miljø- og klimavenlige at opdrætte. Insekter er rige på proteiner, fedt, fibre, vitaminer og mineraler og er derfor meget sunde at spise.
Melorme har  en mængde omega 3 og 6 der svarer til fisk. - Når de er ristede bliver de sprøde lige som chips og har en god smag af flæskesvær blandet med popcorn, hvilket komplimenter skumfiduser godt. 
 
Denne nemme opskrift der er lige til at gå til og let at lave rundt om bålet, i kaminen eller over grillen.
 
Målrettet aldersgruppe: Alle
Materialer: Melorme (mængde varierende alt efter antal deltager), Skumfiduser, mariekiks, evt. pålægschokolade.
 
Forberedelse: Smør rist melormene med lidt salt på en pande, indtil de bliver gyldenbrune og sprøde, de er nu serveringsklar. De kan også spises som snak direkte efter køl.
 
Rist skumfiduserne over bålet til det er gyldne, vend den varme skumfidus i de ristede melorm og klem dem sammen mellem to mariekiks. -Velbekomme.
 
 
 
 
 
Fotos fra tema dag, "Krible krable i græsset" med Natur&Ungdom:  https://www.facebook.com/nfsmoellevang/